Som beskrevet i artiklen Hvor bor du ? gælder der undtagelser for visse kommuner, visse ejendomme og visse boligtyper. Undtagelser i forhold til de “mest almindelige regler” som er beskrevet ovenfor. Du kan du læse om undtagelserne her.
Lejemål i alment (almennyttigt) byggeri:
Her gælder helt særlige regelsæt for lejeforhøjelser. Endnu ikke beskrevet her på web-stedet..
Lejligheder i uregulerede kommuner:
De beskrevne regler om genudlejningforhøjelse, omkostningsbestemt lejeforhøjelse og vedligeholdelses-afsætnings-lejeforhøjelse gælder ikke i disse kommuner.
I stedet er udgangspunktet her, at huslejen fastsættes ud fra et sammenligningsprincip, der kaldes det lejedes værdi. Kort fortalt kan lejeforhøjelser begrundet i “det lejedes værdi” gennemføres med to års mellemrum. Varslerne skal overholde punkterne 1, 2 og 3 i afsnittet varsling, og både den fremtidige leje og lejeforhøjelsens størrelse skal kunne læses ud af varslingen.
De øvrige typer af lejeforhøjelser gælder tilsvarende. Både skatte-/afgifts-lejeforhøjelse, forbedringslejeforhøjelse, byfornyelses-lejeforhøjelser og antenne-lejeforhøjelser. Dog skal varslingerne ikke overholde punkt 6 i afsnittet varsling.
Generelt for alle lejeforhøjelser i de uregulerede kommuner gælder, at indsigelser kun får virkning for de lejere, der er direkte med i dem.
Erhvervs-ejendomme” – 80/20%-ejendomme:
Lejemål i ejendomme, hvor mere end 80 % af arealet pr den 1.1.1980 var både registreret som, og rent faktisk anvendtes til, erhvervsformål: Her gælder de samme regler som for lejligheder i uregulerede kommuner, boliglejemål kan således – selvom boligreguleringsloven ellers gælder i kommunen – kun få sager behandlet i huslejenævnet (og retssystemet) efter Lejelovens regler.
Enkeltværelser og klubværelser:
Alt i opslagene om lejeforhøjelser gælder helt tilsvarende for klubværelser som for lejligheder.
For enkeltværelser gælder derimod altid de regler, der fremgår af opslaget lejligheder i uregulerede kommuner. – Altså også selvom der er tale om et enkeltværelse i en reguleret kommune. Huslejenævnet har dog en speciel kompetence med hensyn til behandling af sager vedrørende sådanne enkeltværelser: De kan både tage stilling til lejens størrelse og bestemme, at lejeren ikke må opsiges.
Ejendomme med beboerrepræsentation:
Ejendomme med beboerrepræsentation (se evt. opslagene Hvor bor du? samt Beboerrepræsentation) er omfattet af særlige varslingsregler. Det der kan læses her på web-stedet om lejefastsættelsen gælder dog tilsvarende.
Boliglejemål taget i brug efter 1991:
Lejemål i nyopførte ejendomme (1992 eller senere), og lejligheder, som i 1992 eller senere er ombygget fra erhverv til bolig. Som udgangspunkt gælder alt det her på webstedet beskrevne om boliglejligheder, men udlejer kan med lejekontrakten tilsidesætte reglerne om genudlejningforhøjelse, omkostningsbestemt lejeforhøjelse, vedligeholdelses-afsætnings-lejeforhøjelse eller “det lejedes værdi“. Sådan tilsidesættelse er det mest udbredte i disse lejemål. Udlejer kan som begyndelsesleje kræve en meget højere leje, end efter de almindelige regler. Lejen må blot ikke være “bondefangeri” efter aftaleloven. Udlejer kan derudover fastsætte i lejekontrakten, at lejen senere skal stige. I så fald skal det direkte af kontrakten kunne læses, hvor meget og hvornår lejen stiger. Udlejers varsel skal så blot opfylde kravet om skriftlighed (punkt 1 i afsnittet varsling). Hvis der derimod ikke står noget om lejestigninger i lejekontrakten, så gælder – bortset fra genudlejningforhøjelser – de samme regler som for tilsvarende ældre ejendomme i pågældende kommune. De øvrige typer af lejeforhøjelser gælder under alle omstændigheder. Altså både skatte- / afgifts-lejeforhøjelse, forbedringslejeforhøjelse, byfornyelses-lejeforhøjelser og antenne-lejeforhøjelser.
Ejendomme med mindre end 7 lejligheder:
Se opslaget Småhus-lejeforhøjelse.