Hvornår er der tilbudspligt?

I alle ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder gælder tilbudspligten. Den gælder desuden i en ejendom med 6 – 12 beboelseslejligheder, hvis ejendommen udelukkende anvendes til beboelse.

Det er ikke kun salg, der udløser tilbudspligten. Det sker for eksempel også, hvis ejendommen indgår i en fusion mellem selskaber (for eksempel pengeinstitutter).

I nogle ganske få tilfælde skal lejerne ikke have ejendommen tilbudt. For eksempel, hvis køberen er stat, amt eller kommune, hvis køberen er et godkendt byfornyelses- selskab, eller hvis der sælges til et nært familiemedlem.