Depositum-forhøjelser

Een af de mange lovændringer, der trådte i kraft pr. 1.1.1995, handler om depositum. Der er altså tale om en forholdsvis ny regel. Den giver udlejer ret til i visse tilfælde at forhøje depositum samtidig med at huslejen bliver forhøjet.

Der er kun adgang til at forhøje et lejemåls depositum i visse tilfælde. Desuden kan der være tvivl om, hvor stor en eventuel forhøjelse må være. Derfor er der god grund til at kigge nærmere på sagen, hvis man bliver udsat for en sådan depositum-forhøjelse.

 

Eksempel på depositumforhøjelse

Retspraksis har lagt sig på, at depositum (højest) kan stige med samme procent-del som lejeforhøjelsen udgør. Af selve loven fremgår det, at lejer har krav på at afdrage depositumforhøjelsen over et antal måneder, svarende til hvor mange gange den oprindelige husleje depositummet udgjorde ved lejemålets indgåelse.

Følgende eksempel er opstillet herudfra:

Huslejen er på 5.000 kr. pr. måned og stiger 500 kr. pr måned, altså en lejeforhøjelse på 10 %.

Depositum udgør kun 3.000 kr. (et forholdsvis gammelt lejemål).

Depositum-forhøjelsen udgør derfor 10 % af de 3.000 kr., altså 300 kr.

Det oprindelige depositum svarede ved lejemålets indgåelse til 3 måneders husleje á 1.000 kr.

Derfor har lejer krav på at afdrage depositumforhøjelsen over tre måneder, med 100 kr pr. måned.

 

Lejekontrakten er ekstra vigtig

Når depositum kun kan forhøjes i visse tilfælde, så er årsagen, at den pågældene lovbestemmelse godt kan fraviges ved en lejekontrakt. Forudsat fravigelsen er til lejerens fordel. Det er selvfølgelig til lejers fordel at slippe for en sådan forhøjelse – og bestemmelsen bliver rent faktisk sat ud af kraft med langt de fleste lejekontrakter der er skrevet før 1.1.95.

Hovedparten af alle lejekontrakter bliver skrevet på de blanketter, som er autoriserede af boligministeriet.

På de fleste blanket-udgaver fra før 1995, står bestemmelsen om, at depositum ikke kan/skal reguleres. Det kan altså på dette felt virkelig betale sig at undersøge sine kontrakt-forhold ordentligt.

 

Fire generelle råd

Mange lejere vil kunne opdage, at de i forbindelse med depositum-forhøjelse har gode lejekontrakter:

  1. Check din lejekontrakt
    Ved lejeforhøjelser (eller gerne før) bør man checke om man har en af de gode lejekontrakter. Afsnittet der udelukker depositum-forhøjelser står i de såkaldte almindelige bestemmelser. – Det med småt på bagsiden eller inder-siderne. – Oftest står det i en af de første §§. Vær opmærksom på at ordet depositum som regel ikke er brugt. Man ser snarere en formulering i stil med “…forudbetalt husleje der står som sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning…”.
  2. Ved indflytning: Prøv at få en god kontrakt
    Alle der indgår nye lejekontrakter kan med fordel forsøge at få bestemmelsen om fastfrysning af depositum med i aftalen. Der kan henvises til, at det rent faktisk er det der gælder i flertallet af landets lejekontrakter.
    Tal med lejerne i de andre (ældre) lejemål i ejendommen. I ejendomme med flere lejemål, vil det meget ofte være sådan, at nogle af de ældre lejemål har kontrakter med den gode bestemmelse. Det kan så hjælpe de nyindflyttede. For det strider nemlig imod boligregulerings-lovens regel om mere byrdefulde vilkår, såfremt en ny lejer bliver stillet ringere end de andre, eksisterende, lejemål.
  3. Kontroller beregningerne
    Er man blandt de uheldige, der har en fuldt gyldig udgave af de dårlige lejekontrakter; så er det alligevel ikke alt man skal finde sig i. Reglerne om depositum-stigning er godt nok formuleret uklart i loven, men retspraksis har dog lagt sig på, at depositum kun kan stige med samme procentdel som lejeforhøjelsen udgør.
  4. Brug lejerforeningen.

 

Vi er i lejerforeningerne parate til at køre sager der kan afklare retspraksis om depositumforhøjelser, – og kan påvirke den mest muligt til lejernes fordel.

Så kom til lejerforeningen, også når det handler om depositumforhøjelse og check af lejekontrakten

 

Sær-regler:

uregulerede kommuner, småhuse, samt værelseslejemål:

Alt om depositumforhøjelser gælder for alle de nævnte typer boliglejemål; men altså kun “private” og ikke almennyttige lejemål.